Macallan Distillery
Hvor meget betyder dyre og omfattende reklamekampagner hvis produktet ikke er i verdensklasse? Eller omvendt, hvad nytter det hvis produktet er fremragende men ingen kender til det? Dette er fortællingen om et destilleri, der på kort tid gik fra at være ukendt, til at etablere sig som det absolut ypperste indenfor whisky. Historien om kreative drømmere der brød alle forestillinger om, hvad whisky i virkeligheden er. Dette er legenden om Macallan.
I 1978 blev drømmen til virkelighed for Willie Phillips. Han var tidligere revisor for et destilleri i skotske Speyside og efter to år som økonomidirektør havde han ansøgt om jobbet som administrerende direktør. Det var en ny udfordring for den tidligere talknuser, og nu skulle han flytte fra Edinburgh og hele vejen til den lille landsby Cragellaiche i midten af Moray. Der var blevet produceret whisky på ejendommen siden 1824, dengang under navnet Elchies. De var med på den første bølge af destillerier der havde opnået en statslicens. Nu hed stedet Macallan og han var spændt, for han skulle lære alle detaljerne om destilleriets daglige gang. Ivrig, for han vidste godt at hans nye arbejdsplads var ansvarlig for den absolut fineste whisky i området. Og overrasket, da han ved ankomst fik overrakt et par gummistøvler – en ansvarlig direktør skal naturligvis også have føling med landbrugsdelen af produktionen.
Speyside i Skotland har, med dens tætte placeringer af destillerier, absolut ingen mangel på konkurrenter. Problemet var i midlertidig, at der stort set ingen var udefra der vidste noget som helst om Macallan. Destilleriet lavede fine aftapninger på små pot stills, men lige lidt hjalp det hvis ingen kendte til dem. Det skulle der laves om på, så Phillips kontaktede to reklamemænd, tidligere ansvarlige for promoveringsmateriale, der havde formål at tiltrække investerende fra udlandet. Med ordene “Vi vil gerne have en større stemme end situationen fortjener”, og med 25.000 britiske pund slap han dem løs. På daværende tidspunkt var denne sum lige nok til at købe sig til én enkelt side i The Sunday Times. Men resultatet af kunstneren David Holmes og tekstforfatter Nick Salamans indsats skulle blive begyndelsen på en omfattende og verdensomspændende bestræbelse på at indfange interessen fra alle whiskyinteresserede.
“…fra at lave Macallan og til at lave The Macallan.”
Formatet blev små reklamebokse på krydsordssiderne i The Times. Spøjse anekdoter og dagligdagshistorier, ofte fra arbejderne i Macallan. Holmes netværk af kunstnere leverede illustrationerne. De havde til formål at sprede ordet om det lille destilleri uden at overvælde læseren. De ville fange opmærksomheden fra åbentsindende, over gennemsnitligt uddannede meningsdannere med en sans for humor. For eksempel med historien om en medarbejder på destilleriet der var meget imod kork propper, da disse højlydt afslørede ham i at nyde en dram i arbejdstiden. De ville, som Salaman sagde det: “…ikke være den højeste trompet, vi ville være den der blæste længst.” Og som tiden gik blev den vedvarende kampagne udvidet med både plakater i offentligheden og reklamer på det store lærred. Nu skulle de gå fra at lave Macallan og til at lave The Macallan.
Single Malt whisky var begyndt at blive en rigtig populær drik i 80’erne. Macallan, der tidligere havde leveret aftapninger til blandingswhisky, gik nu målrettet efter det nye, voksende marked. Tiden var inde til at møde den stigende efterspørgelse og Macallan var kampklare. De havde I al hemmelighed forberedt sig med eksklusive fadlagringer, og var nu klar til at slippe dem løs og indtage deres plads forrest i feltet. Det blev i 1984 til en 18-års Single Malt whisky der havde ligget på sherry fade. Den var så imponerende at den japanske bryggeri- og destilleri gigant Suntory opkøbte 25% af aktierne. De sidste 75% blev opkøbt ti år senere af Highland Distillers, der nu som majoritetsaktionærer bragte kapital og omfattende planer for Macallans fremtid med sig. Gården der tidligere leverede den luksuriøse byg, grundstenen til Macallens fineste lagringer, blev restaureret og genoptog produktionen. Det betød samtidigt et farvel til den gamle garde, Phillips, Salaman og Holmes, og et indryk af nye ivrige visionærer. Nu gik det stærkt.
Highland Distillers blev i slutningen af 90’erne opkøbt af pengestærke Edrington Group, der med ét huk blev ansvarlige for Macallan, Highland Park og Famous Grouse. Dette betød en udvidelse af produktionen, og under Edrington blev destilleriet udbygget med adskillige varehuse der bl.a. skulle opbevare eksklusive Oloroso-fade fra Andalusien til fremtidigt brug. Lagringer på amerikanske bourbon egetræsfade skulle tiltrække nye whiskyinteresserede og blev til Fine Oak-serien. Edrington var fast besluttede på at videreføre Macallan som den absolut fineste whisky. De påbegyndte Fine & Rare-serien, og samarbejdede med kunstnere fra hele verden, der designede farverige etiketter til de flotte flasker. Det er siden blevet til en hel række eksklusive udgivelser. The Harmony Collection fra 2022, for eksempel – et forsøg på at parre Macallan whisky med de fineste mad- og råvarer. Tro mod Macallans tradition var det en innovativ og nytænkende markedsstrategi, og forventningerne til fremtiden gav udtryk da destilleriet i 2017 flyttede ud i nye, futuristiske lokaler (kendt som Teletubby Land pga. den særprægede arkitektur) til den nette sum af 170 millioner britiske pund, eller 1.22 milliarder danske kroner.
Den tidligere tekstforfatter til de små, let skæve avisindlæg, Nick Salaman udtalte i 2018 at folk måske generelt tager whisky for seriøst. At det i grunden er nydelse og fornøjelse på flaske, og at whisky naturligvis derfor er en del af underholdningsindustrien. Han er ikke længere er del af Macallan, men trompeten blæser stadigvæk. Samme år blev to flasker The Macallan 60 Year-Old nemlig sat til salg i Dubai’s lufthavn. Dagen efter var de solgt til den samme køber for 600.000 dollars, godt 4.5 millioner kroner – per styk. På det tidspunkt havde James Bond allerede nydt et par flasker af The Macallan i Skyfall fem år tidligere, og destilleriet slået adskillige Guinness-rekorder. Ét år senere blev den til dato dyreste flaske af samme aftapning solgt til £1.5 millioner (over 13.2 millioner kroner) på en Sothesby’s auktion. Det verdenskendte Speyside destilleri har derfor ikke kun opnået status i den absolutte topklasse indenfor Single Malt, men i dén grad brudt igennem loftet. De laver ikke længere kun whisky, de laver deciderede samleobjekter.
I Vaulten er vi meget beærede over at kunne præsentere dig for – eller genforene dig med The Macallan. Klik her for at starte, eller genoptage rejsen. Den uafhængige whiskyekspert The Whisky Viking har selvfølgelig også anmeldt Macallan. Klik her for at se hvad han mener, eller tag et visit på Macallans officielle hjemmeside.