Glenrothes
Glenrothes er i dag kendte for at levere whisky til verdens mest populære skotske blendede whiskyer. Den 28. December 1879 var dagen at de første dråber new make forlod kedlerne i det nybyggede destilleri. Projektet om opførelsen gik året forinden i stå, og var tæt på at forblive en drøm. Hjælpen kom fra en noget uventet kant, og uden den var der garanteret ikke noget der hed Glenrothes idag.
I udkanten af Rothes, i det skotske område Speyside, er stedet hvor floden Spey har en af sine mange udløb. I hundredevis af år har den bragt frisk drikkevand til den lille landsby, der i dag er hjemegn for ikke mindre end fire forskellige destillerier. Fornavnet glen kommer fra det skotske ord for dal, efter det der endte med at blive destilleriets endelige placering. Det var her at den lokale landmand James Stuart i 1878 besluttede at rejse flaget. Han havde ti år forinden opkøbt et lille nærliggende og beskedent destilleri der hed Macallan. Men nu var tiden inde til at Rothes skulle have et nyt destilleri. Der skulle laves kompromisløs kvalitets-single malt fra kvalitetsråvarer. Modningen skulle ske på nøje udvalgte fade, og de skulle sammensættes og efterses af lokale bødkere. I Rothes var der ingen mangel på kompetente håndværkere. Tålmodighed var den sidste ingrediens der skulle skabe whisky uden dikkedarer.
Takket været hjælp fra Robert Dick og William Grant – to lokale finansmænd – var det muligt for James Stuart at føre drømmen ud i virkeligheden. Opførelsen begyndte I en gammel mølle ved siden af flodens nærliggende udspring. Placeringen garanterede fri adgang til en af whiskyens grundingredienser. Desværre var tilliden til de engelske banker i 1878 svindende. Der var beviser på korruption i City of Glasgow Bank, kædet til den øverste ledelse. Dette medførte en finanskrise der sendte chokbølger igennem hele kongeriget. Det kunne ikke have været sket på et dårligere tidspunkt for James Stuarts drøm. Han måtte vende tilbage til driften af Macallan, imens hans to tidligere hovedstøtter blev efterladt med et halvfærdigt nybyggeri.
“Ilden fik whiskytønderne til at sprænge som bomber…”
Nu var gode råd blevet en tand dyrere, og de stærkt forgældede pengemænd måtte søge hjælp til opførelsen fra alle sider og kanter. Det blev Pastor William Sharp fra den nærliggende landsby Archiestown, der kom dem til undsætning. Han var lokalt kendt for at advare hans menighed om farerne ved verdslige fristelser. Han indstillede hans prædikner om bål og brand, da der opstod en øjeblikkelig mangel på arbejdspladser. De var i starten af årtiers krise, og der var en underliggende og akut nødvendighed i at holde samfundets hjul i gang. Præsten, der var en beskeden mand, appellerede til alle lokale formuende og forretningsdrivende. Han fik til slut rejst den, dengang astronomiske sum på 600 pund. Kombineret med Dick og Grants bestræbelser var dette nok til endeligt at færdiggøre Glenrothes destilleriet.
Selvom ejerne måtte nedjustere forventningerne til størrelsen, så blev det i 1879 til et moderne destilleri. Naturligvis med egen vandforsyning og egen vandmølle. Det blev til en stor lagerhusbygning til opbevaring, som blev koblet til egen jernbane. Så kunne byggen blive sendt direkte til destilleriet og de fyldte tønder sendes ud. I Glasgow sydpå, ventede forskellige whiskyhandlende såsom Robertson og Baxter. De opkøbte det færdige produkt til brug i forskellige blendede whiskyer. Ti medarbejdere sørgede for den daglige drift. Og Ti år senere skulle to ejere af Glenrothes blive medstiftere af Highland Distillers. De havde planer om at købe Macallan, men det skulle dog vare næsten et århundrede inden Macallan blev indført i familien af destillerier. Men takket være Robert Dick og William Grants stædighed, så blev James Stuarts whisky vision endelig ført ud i livet. Glenrothes stod klar til at gå et nyt årtusinde i møde som et etableret navn.
I marts 1922 udbrudte der brand i et af varehusene. Ilden fik whiskytønderne til at sprænge som bomber, og sendte en lind strøm af den dyrebare drik ned i flodvandet. Den lokale avis berettede dagen efter om indbyggere, der skyndte sig ned med alt fra gryder til spande, for at redde deres andel af katastrofen. En særdeles desperat og tørstig landsbyboer mødte op uforberedt, og så sig tvunget til at bruge sin ene støvle. Længere nede af flodløbet blev en flok køer set vaklende tilbage til markerne efter at havde stillet deres tørst. Men som alle tidligere uheld der ramte destilleriet, så overlevede Glenrothes.
Det følgende år blev et vigtigt år, da Glenrothes begyndte at levere whisky til det amerikanske marked. De udviddede produktionsanlægget for at imødegå efterspørgslen af nøgleingrediensen i den blendede whisky Cutty Sark, der var i kraftig stigning. Det sikrede destilleriets eksistensgrundlag, da det i USA gik hen og blev den bedst sælgende Blended Whisky i midten af 70’erne. Og succeen blev kun større i 80’erne ved introduktionen af Famous Grouse på det internationale marked.
Trods den beskedne start, så har de nok at se til i Glenrothes. Der er nemlig travlt i alle årets sæsoner, og hallerne giver genklang fra lyden af hvæssende dampkedler, roterende industrimaskiner og hamrende bødkere, der stadig arbejder på whisky efter gamle traditioner. Og du skal være ekstra heldig hvis du kunne tænke dig at blive budt indendørs. Stedet har nemlig – atypisk for mange populære skotske destillerier – ikke noget visitationscenter. Her bliver der ikke givet mange rundvisninger. Hos Glenrothes lader de whiskyen tale for sig selv.
Smag selv hvorfor Glenrothes er i toppen indenfor Speyside single malt whisky, og hvorfor netop deres er én af de mest efterspurgte til de allerstørste blandingswhiskyer.