Når der skal tales whisky, er der ét enkelt sted der er umuligt at komme udenom. Og hvis du spørger skotterne selv, så findes der kun to slags: Scotch Whisky – og så alt det andet. Det er der heldigvis mange der er enige i. Skotland er derfor også kendte for mængden af destillerier der pryder det skotske landskab, fra Højlandene og helt sydpå hen til den engelske grænse. Ifølge Scotch Whisky Association findes der ikke færre end 130 Single Malt distillerier (per 2020). Størstedelen af disse er placeret i det landlige, i behørig afstand af både marker og vandkilder. For landmændene brugte nemlig overskudshøsten fra bygmarkerne som hovedingrediensen i de ravgyldne dråber.

I Glasgow er der derimod langt fra bygmarkerne, Angus-kødkvæg og landsbyidyl. Til gengæld er der ingen mangel på kyndige ildsjæle og whisky visionære. Derfor startede Liam Hughes, Mike Hayward and Ian MacDougall i 2015 produktionen af Single Malt Whisky i storbyen. Eller rettere, genstartede. Den forrige produktion af whisky inde for bygrænsen ophørte nemlig for over hundrede år siden. Dengang hed destilleriet Dundashill og igennem adskillige overtagelser videreførte de traditionen af lokalt aftappet Single Malt Scotch Whisky. Et historisk eftermæle der havde sin begyndelse i 1770. Arvtagerne kalder sig nu for Glasgow Distillery, og selvom de i mellemtiden har rykket lokaler har årstallet lagt tal og titel til deres prisvindende flasker.

Det nyere destillerianlæg blev i 2020 udvidet for den nette sum af godt 50 millioner kroner. Samme år producerede destilleriet i øvrigt håndsprit på opfordring af Røde Kors. Dette betyder at de har hele fem stills, der på kærlig vis er navngivet efter grundlæggernes familiemedlemmer. Og de fem ”piger” har travlt, da stedet foruden whisky også aftapper rom og gin. Glasgow Distillery er desuden udstyret med eget laboratorie, hvor travle kemikere eksperimenterer i døgndrift med nye smagsudtryk.