Vault of Spirits præsenterer:

Fem Gode Whiskyer Til Under 500,- (og Fem Forældede Fordomme)

Vi har spurgt The Whisky Viking, om han ikke nok vil anbefale fem flasker kvalitet til billige penge. For når det kommer til alle slags dejlige dråber, så hører man nogle gange vendingen: “En god flaske – til pengene!” Men sandheden er, at du aldrig skal betale en herregård for at kunne opleve luksuswhisky fra højeste hylde. Han sagde “Okay,” så her kommer fem forskellige flasker der smager af meget mere, end hvad prismærket siger. Og samtidigt gør vi op med fem fordomme om, hvad god whisky bør være. Sådan!

Naked Malt First Fill Sherry Casks - Blended Malt - Scotch Whisky - foto

"God Whisky Koster Mange Penge!"

En ganske klassisk flaske ved første øjekast. Men når proppen bliver taget af, ja, så stopper al beskedenhed. Modningen fra friske sherry-fade er det første indtryk der rammer. Du bliver mødt af en levende flodbølge af dejlig, fyldig sherry og frugter. Smagen er overraskende raffineret og indtrykket bliver mildt afrundet i ganen. Dette er en ung whisky med en gammel sjæl og den udfordrer i den grad alle fordomme om, hvad kvalitetswhisky skal koste. Meget, meget mere end bare en enkelt prøvesmagning.

Vores pris: 250 ,-

1770 Glasgow Distillery Peated Rich & Smoky - røget scotch whisky - foto

"De Bedste Whiskyer Kommer Fra Bøhlandet!"

Den første røgede whisky på listen modsiger den anden fordom. Da Glasgow Distillery i 2014 slog dørene op var forventningerne store. Så da denne whisky fra 2020 blev udgivet, stod det med ét klart at alderen på modningen ikke nødvendigvis er lig med kvalitet. Denne prisvindende whisky fra Glasgow vandt nemlig over adskellige andre – både i officielle og uofficielle smagninger. Den opnåede sågar højere placering end whiskyer, der var meget ældre. Dette er ikke kun whisky med røgsmag – det her er en dram der svæver på tungen til den nydelige melodi af fyldig marmelade, grillet kød og herlige frugter.

Vores pris: 499 ,-

"Modning på Bourbon eller Sherry-fade er det eneste der duer!"

Whisky har tradition for modning på mange slags fade. Fadene fra stort set alle fad-modnede drikke er også blevet både brugt (og genbrugt) til modning af whisky. Wilson & Morgan har her brugt friske fade, der for første gang skal hjælpe modningen af whisky på vej. Tidligere har fadene gemt på portugisisk madeira vin, fra de frodige trope-øer nær den afrikanske kyst. Netop det valg har sat et saftigt og vinøst aftryk, der åbenbarer sig ved første øjekast på den flotte, mørklødige flaske. Nydere vil blive mødt af sirlige nuancer af tørret frugt, solmoden citrus og friske, naturlige noter af egetræ. En nydelig krydsning af kvalitetswhisky og dessertvin beviser, at sherry-fade ikke er det eneste der druer.

Vores pris: 449,-

Writers Tears Double Oak - eksklusiv irsk whisky - foto

"Skotterne Er De Eneste Der Laver Kvalitet!"

Den fordom fordamper så snart du åbner for denne flaske. I Irland har de nemlig lavet whiskey i lang tid. Faktisk er de blevet så gode til deres håndværk, at irsk whiskey har opnået særstatus. Irsk whiskey er lig med afrundet sødme og Double Oak er beviset på, hvorfor netop irsk whiskey har været i stærk stigning i de seneste år. Med et dejligt krydret indtryk af fyldig chokolade og citrus, og en mesterlig balance af blide smagsnuancer – er den herligt detaljeret uden at være overvældende stærk. Blid og velafrundet uden at gå hen og blive flad og kedelig. En utrolig lækker whisky der med rette kan holdes op imod al anden whisky – og whiskey.

Vores pris: 389,-

"God Whisky Tager Mindst Ti År!"

Sidste whisky er den anden røgede på listen. Med sine kun syv år er denne whisky forholdsvis ung i whisky termer. Den lyse flaske fra den sølvfarvede beholder bærer på et simpelt design: Dette er ikke en flaske der praler. Snarere er der tale om en whisky der er modig nok til at lade indholdet tale for sig selv. I modsætning til sidstnævnte røgede whisky, så har denne et dejligt præg af saltvand og havskum. En type røg der øjeblikkeligt vækker billeder af gyngende sejlskibe på Nordsøens bølger. Den har en dyb og tilfredsstillende afslutning der ligger på lur længe efter den sidste tår er taget. Er du til røget whisky, så er du med garanti til også til denne syvårs-whisky fra Bunnahabhain. Og med denne formåen er den femte af de foreløbige fordomme forhåbentlig forsvundet fra forbrugeren for evigt.

Vores pris 439,-

Det sker desværre alt for ofte at en fantastisk whisky går ubemærket hen. Somme tider er det et stærkt begrænset oplag der er afgørende. Andre gange er det en nytænkende tilgang, der forsøger at trodse alle gængse formodninger – og bliver mødt med fordomme. Disse typer flasker ender desværre oftest hos de aller-kyndigste kendere og modige modige mundskænke – de eneste der når at få øjnene op for de sjældne sager inde de forsvinder. Det er til gengæld ingen nyhed at whisky smager bedst når den deles med andre, så det skal der laves om på!

Færre fordomme!

Bedre whisky til folket!